Til årets sidste café mødes vi tidligere end vi plejer og spiser frokost sammen.
Maria fra Frivilligcenter & Selvhjælp Herlev vil byde velkommen til en anerledes netværkscafé, som vil afspejle hvordan nogle af de kommende netværkscaféer vil se ud i 2024.
Efter frokosten kommer der kaffe og kage på bordet, og der bliver vist en dokumentar på storskærm, som hedder “Nu vi alligevel er her, kan vi lige så godt danse” som Demensvenligt Danmark står bag. Dokumentaren varer knap 30 minutter og handler om, at få demens inde på livet.
Der vil være tid til snak, en fællessang og hygge.
Prisen per person er: 50 kr. og inkluderer smørrebrød, drikkelse og kaffe/kage.